Rakuten

Denne databeskyttelsespolitik forklarer, hvordan vi indsamler, bruger, deler og beskytter dine oplysninger, når du bruger Rakuten-ID og Rakuten-tjenester. Rakuten-ID giver dig mulighed for at logge ind på mange Rakuten-tjenester med det samme brugernavn og den samme adgangskode.
Velkommen til databeskyttelsespolitikken for Rakuten-ID. Rakuten-ID er en tjeneste, der leveres af Rakuten-koncernen. Formålet er at skabe en fælles tjenesteoplevelse blandt alle deltagende Rakuten-tjenester. Hvis du har et Rakuten-ID, kan du bruge det samme brugernavn og den samme adgangskode overalt. Du kan også tilmelde dig vores loyalitetsprogram og indsamle point.
Denne databeskyttelsespolitik forklarer, hvordan vi indsamler, bruger, deler og beskytter dine oplysninger. Vi forklarer også, hvilke muligheder og rettigheder du har, og hvordan du kan bruge dem.

Personoplysninger, som vi indsamler, og hvordan:

Når du tilmelder dig dit Rakuten-ID, indsamler vi dine personoplysninger. Vi deler dine oplysninger med en anden tjeneste, når du bruger det samme Rakuten-ID til at logge ind på en anden tjeneste.

Vi indsamler personoplysninger på forskellige måder, når du tilmelder dig eller bruger dit Rakuten-ID. Du tilmelder dig først et Rakuten ID via enhver af tjenesterne, som gør brug af Rakuten-ID. Hvis du bruger det samme Rakuten-ID til at logge ind på en anden tjeneste, deler vi dine oplysninger med den pågældende nye tjeneste. Hver tjeneste kan bruge forskellige typer af personoplysninger, der kun opbevares hos hver tjeneste. For nærmere oplysninger henvises der til hver tjenestes databeskyttelsespolitik. Følgende er en liste over eksempler på oplysninger, der opbevares i ID-systemet og deles blandt deltagende tjenester:

Oplysninger, som du tilvejebringer for os direkte:

  • Identifikatorer, såsom
    • personoplysninger (f.eks. navn, fødselsdato),
    • kontaktoplysninger (f.eks. telefonnummer, e-mailadresse, postadresse eller mobilnummer),
    • loginoplysninger for din konto, såsom dit brugernavn og din adgangskode,
  • Finansielle oplysninger, såsom
    • bankoplysninger eller kreditkortnumre,
    • Rakuten-Points, hvis din Rakuten-ID-tjeneste deltager i Rakuten-Points-programmet.
  • Oplysninger, som vi indsamler automatisk, for eksempel via cookies:

    • Identifikatorer for enheder, som du har brugt til at få adgang til vores tjenester, herunder IP-adressen og MAC-identifikatorerne,
    • Geoplaceringsoplysninger, såsom din IP-adresse,
    • Oplysninger om Internet- eller andre elektroniske netværksaktiviteter, såsom oplysninger om dine login-sessioner.

Sådan bruger vi dine oplysninger

Vi bruger dine oplysninger til at levere Rakuten-ID-tjenesten til dig.

  • Vi skal bekræfte, at du virkelig er dig, når du logger ind på en af vores tjenester (godkendelse),
  • Sende dig tjenestemeddelelser,
  • Oprette din profil. Du kan tilføje oplysninger frivilligt for at oprette en bedre brugerprofil,
  • Nogle tjenester har brug for finansielle oplysninger, såsom dit kreditkortnummer. Dit kreditkortnummer kan opbevares centralt sammen med din profil. Dette er af hensyn til din bekvemmelighed. Du kan nemt få adgang til det fra enhver tjeneste, når du foretager en betaling. Du behøver ikke at opbevare det på din konto, og du kan også slette det fra din kontoside til enhver tid,
  • Vi bruger oplysninger om din brug af tjenesten til
    • Tjenesteforbedringer
    • Interne analyser af, hvordan vores tjenester bruges,
    • Forbedring af tjenestens tekniske funktionalitet.
  • Vi sender dig markedsføringsmeddelelser, hvis du accepterer det.
  • Brug af Rakuten Points. Point er knyttet til din konto og valutaen for den tjeneste, du bruger. Du kan indsamle og bruge point på tjenester, der er en del af Points-programmet, og bruge den samme valuta. Vi analyserer også, hvordan point bruges på tværs af forskellige tjenester.
  • Du kan bruge dit Rakuten-ID til at logge ind på udvalgte partnerwebsteder. Disse partnere tilhører ikke Rakuten-koncernen. Du kan dog bruge dit Rakuten-ID til at logge ind på deres tjenester.
  • Vi skal bruge nogle oplysninger for at svare på dine anmodninger.
  • Vi kan være forpligtede ved lov til at videregive oplysninger til retshåndhævende myndigheder (såsom en domstol eller politiet).
  • Vi bruger oplysninger til at beskytte vores tjenester mod svig og andre trusler. For eksempel forsøger vi at analysere login-mønstre for at beskytte vores brugeres konti mod at blive tilgået af en anden person.

Deling af oplysninger

Vi deler dine oplysninger med andre Rakuten-tjenester, vores moderselskab, og vores forretningspartnere og tjenesteudbydere.

Vi deler dine oplysninger med:

  • andre Rakuten-tjenester, der bruger Rakuten-ID, i tilfælde af, at du logger ind på en tjeneste med det samme Rakuten-ID,
  • Rakuten Group, Inc. (Japan), vores moderselskab, som leverer teknologien bag Rakuten-ID, for eksempel, til sikkerheds- og overholdelsesformål, samt til tjenesteforbedringer,
  • Vores tjenesteudbydere og forretningspartnere, som hjælper os med at gøre Rakuten-ID mulig (de er databehandlere).
  • Forretningspartnere, der har implementeret Rakuten-ID som en login-funktion på deres websted, men som ikke tilhører Rakuten-koncernen. Hvis du vælger at bruge dit Rakuten-ID på en anden tjeneste, får du at vide, hvilke oplysninger der deles med denne tjeneste, første gang du logger ind. Rakuten har ikke nogen kontrol over, hvordan disse partnere bruger dine oplysninger, efter du har logget ind.

Dine valg

Du har altid ret til at få indsigt i, berigtige og slette dine oplysninger.
Du kan også indgive en klage til din databeskyttelsesmyndighed, hvis du mener, at vi har håndteret dine oplysninger forkert.

Rettighederne og valgmulighederne vedrørende dine oplysninger er forskellige afhængigt af din placering. I Europa og Californien omfatter dette f.eks. retten til at anmode om:

  • indsigt i dine oplysninger, enten hvis du ønsker at vide, hvilke oplysninger vi har om dig, eller
  • ønsker en kopi af dine oplysninger i et maskinlæsbart format (ret til dataportabilitet),
  • at berigtige eventuelle oplysninger, der er forkerte,
  • at slette dine oplysninger,
  • at begrænse brugen til det absolutte minimum (f.eks. hvis du beder os om at slette, men vi stadig skal beholde din ordrehistorik af juridiske årsager, såsom skatterevisioner af vores virksomhed),
  • at gøre indsigelse mod specifikke anvendelser (du kan f.eks. fravælge markedsføring via e-mail),
  • at spørge os, hvorfra vi modtog visse oplysninger om dig, hvordan vi bruger dem, og hvem vi deler dem med,
  • nærmere bestemt for fastboende i Californien er der en ret til at anmode om, at vi "ikke sælger" dine oplysninger. Dette "salg" omfatter mange forskellige former for datadeling, selv hvis det ikke er for penge. Du kan være forsikret om, at vi ikke sælger nogen af dine oplysninger i denne forstand.

Du kan altid bede os om at udøve disse rettigheder uden at være bange for diskrimination. Du kan også indgive en klage til din databeskyttelsesmyndighed, hvis du mener, at vi har håndteret dine oplysninger forkert.
Hvis du ønsker at anmode om udøvelse af enhver af disse rettigheder fra os, skal du blot kontakte eventuel Rakuten-tjeneste, hvor du tidligere har brugt dit Rakuten-ID. Vær forsigtig, for hvis du sletter din Rakuten-ID-konto, mister du adgangen til alle de tjenester, du har brugt den på før.

Internationale dataoverførsler:

Dine oplysninger deles med andre koncernselskaber og vores tjenesteudbydere over hele verden.
Vi har bindende selskabsregler, der viser vores stærke engagement i databeskyttelse.

Vi er en global virksomhed. Det betyder, at dine oplysninger deles med andre koncernselskaber over hele verden. Vi bruger også tjenesteudbydere i forskellige lande. Oplysninger kan også blive sendt til dem. Du kan være forsikret om, at vi har truffet foranstaltninger til at beskytte dine oplysninger. I Rakuten-koncernen har vi bindende selskabsregler, der viser vores stærke engagement i databeskyttelse. Du kan finde dem her: https://global.rakuten.com/corp/privacy/bcr/. Og for vores tjenesteudbydere holder vi altid øje med, om de er troværdige, og vi har indført strenge kontrakter.

Sikkerhed

Ud over at beskytte dine personoplysninger har vi indført strenge sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at din konto og dine oplysninger er sikre.

Vi har indført strenge sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at din konto og dine oplysninger er sikre hos os. Nogle af disse er tekniske, såsom adgangskoderegler og overvågning af login-mønstre. Andre er organisatoriske, såsom at have korrekte processer og adgangsregler på plads. Vi sørger altid for at følge med de seneste udviklinger.

Opbevaring

Vi opbevarer kun oplysninger, hvis vi er forpligtede til at gøre det ved lov.

Så længe du har din konto, opbevarer vi dine oplysninger. Når du sletter din konto, opbevarer vi kun oplysninger, hvis vi er forpligtede til at gøre det ved lov. Eller i tilfælde af, at vi stadig har brug for dem med henblik på forsvar af retssager.

Kontakt

Hvis du har eventuelle spørgsmål eller bekymringer, er du velkommen til at kontakte os til enhver tid. Du kan finde vores kontaktoplysninger her

Hvis du har eventuelle spørgsmål eller bekymringer, eller hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, er du altid velkommen til at kontakte os på:

Vores databeskyttelsesrådgiver kan kontaktes via denne e-mailadresse. Hvis du har eventuel klage, håber vi, at vi kan arbejde sammen med dig om at finde en god løsning. Hvis vi ikke er i stand til det, kan du kontakte din lokale databeskyttelsesmyndighed. Derudover kan du kontakte databeskyttelsesmyndigheden i Luxembourg her: https://cnpd.public.lu/en.html.

Ændringer til denne politik

Hvis vi foretager ændringer, underretter vi dig.

Vi kan opdatere denne databeskyttelseserklæring fra tid til anden. Hvis vi foretager ændringer, underretter vi dig via e-mail. Hvis der vil ske en væsentlig ændring, giver vi dig tilstrækkelig tid i forvejen, så du for eksempel kan overveje at slette dit ID.

Sidst opdateret: Dec 26, 2019

Liste over deltagende virksomheder

Frankrig Rakuten France S.A.S.
Luxembourg Rakuten Europe Bank S.A.
Luxembourg Rakuten Europe S.a.r.l.
Luxembourg Viber Media S.a.r.l.
Spanien Rakuten TV Europe, S.L.U.
Canada Rakuten Kobo Inc.
Japan Rakuten Group, Inc.
Singapore Rakuten Travel Singapore Pte. Ltd.
Taiwan Taiwan Rakuten Ichiba, Inc.
USA Viki, Inc.
Page Top